HYP Terræn Cup – Træning og kvalifikation i 30, 60 og 80 cm. ![]()
![]()
HYP Terræn Cup er for alle der har lyst til at prøve terrænridning. Klasserne udskrives i 30 cm for de mindste og de mindre rutinerede ryttere, og i en 60 og 80 cm for de lidt mere rutinerede.
Både heste- og ponyryttere, børn og voksne må deltage i alle 3 klasser.
I 30 cm må man ride i det tempo man ønsker. Man må også have en trækker med.
Cup’en er åben for alle rideklubber og for rideskoleelever i HYP, men også for dem der ikke er medlem af en rideklub. ![]()
Man kan tilmelde sig både træning og kvalifikationen. Træningen varer ca. 45 min. og foregår samme dag. Her tager man et eller to spring ad gangen og går hele banen igennem, så man er klar til kvalifikationsridtet.
Rytterne får efter deres kvalifikationsridt en feedback på deres ridefærdigheder i terrænspring, og de får gode råd til forbedringer, og hvad de skal øve sig på til næste gang. Der gives også en karakter, hvor 10 er max.
Udover denne HYP Terræn Cup har vi også på følgende datoer i 2026:
Søndag den 14. juni (- også St. Hestedags Cup denne dag)
Søndag den 30. august (her afholder vi også finalen i Hyp Terræn Cup)
Vi afslutter sæsonen med en HYP Terræn Cup – FINALE, hvor rytteren inden da, skal have deltaget i minimum 2 kvalifikationer siden sidste efterår 2025, for at kunne deltage. Man må ikke i finalen ride en mindre klasse end man har redet til kvalifikationerne.
Alle der har deltaget i 2 kvalifikationer får en invitation til finalen via mail.
Pris for deltagelse er 400,- (Træning og kvalifikation).
Pris for medlemmer af HYP kr. 350,- (Træning og kvalifikation).
Tilmelding på mail: kontakt@hypponyklub.dk
